Forside
Bløde nisser, kæmpe
Bløde nisser, medium
Hårde nisser, små
Hårde nisser, medium
Julepynt
Nissens historie
Trolde
Bjælkehytten
Påskepynt
Haven - Plantebytte
Mine yndlingsstauder
Mine krydderurter
Swingdans
Julemusik
Sjov
Blog
Kramkiste
Kontakt



Nissens historie

For mig har nisser altid været nogle små, frække drillepinde, men alligevel søde og rare, - i det store og hele i al fald.
 
Dette passer dog nok ikke helt med den nissens historie i gamle dage, da var han kendt som en gammel gravpotte, som man gjorde vel i ikke at forsømme mht. hensætning af den daglige skål med grød med smørklat. I modsat fald kunne det godt gå gårdens folk ilde. Oprindeligt var nissen nemlig ikke kun en julefænomen, men et dagligdags væsen, kaldet gårdnissen.
 
Nissen er en specielt nordisk opfindelse, som ikke kendes i andre lande (de tyske havenisser er noget andet). Vigtigt er det at fastslå, at nissen i al fald oprindeligt, intet har at gøre med julemanden, som nogle fejlagtigt tror.
 
Men se selv, hvad bl.a. Wikipedia, den frie encyklopædi skriver:




Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Julenisse

En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde, og minder således om de romerske lares. Sverige har en lignende figur kaldet Tomte, et navn, der er afledt af ordet tomt – en have, eller en grund. Nissen har sit navn fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels. Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, Gårdbukken eller Puge.

Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden. Her tager han sig af husdyrene (specielt hestene er hans yndlinge) og praktisk arbejde og bringer lykke til menneskene, der bor der. Tidligere var nissen dog ikke altid god. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt kunne han tage en frygtelig hævn. Kunne også finde på at rejse sin vej i vrede. Skete det tog han lykken med fra gården. Normalt nøjedes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Det er ikke særligt svært at holde sig gode venner med sin husnisse. Han kræver blot en skålfuld grød med en stor smørklat i midten til højtiderne.

Huskede man grøden til nissen gjorde han sig umage for at hjælpe gården. Det kunne komme så vidt at han stjal ting og sager fra nabogårdene. Når det skete blev der tvister mellem de forskellige gårdnisser og det kunne ligefrem komme til slagsmål imellem dem. Ud over mindre venligt stemte fremmede gårdnisser havde nissen kun besvær med gårdhunden, som han yndede at drille, så den gøede – tilsyneladende ad ingenting, da nisser har evnen til at gøre sig usynlige, eller forvandle sig til forskellige dyr – f.eks. en ged, en gås eller en hest.

I sin menneskeskikkelse er nissen ca. på størrelse med et ti-års barn. Han ligner en gammel mand, med hvidt skæg og han er iklædt gråt tøj og en rød hue – ca. samme påklædning som bonden selv i gamle dage. Ud over sine pligter på gården og drillerierne beskæftiger nissen sig gerne med kortspil og han ryger pibe. 

Varianter og moderne påfund

Nissen findes også i andre varianter:

  • Julenisserne blev ”opfundet” i 1836. Da maleren Constantin Hansen holdt julefest i Rom, havde han pyntet op med de første billeder af julenisser. Denne nye ide slog hurtigt an hos borgerskabet. Siden da har julenissen hørt til julen i Danmark. Senere har julenisserne også fået et meget vigtigt arbejde til jul – de er julemandens personlige hjælpere ved f.eks. fremstilling af gaver og pakning af julemandens slæde. Julenisserne er de eneste nisser der har familie. Der findes således både julenissekoner og julenissebørn. Gårdnissen var altid alene.
  • Kirkenisser optræder i flere forskellige af H. C. Andersens eventyr, f.eks. i Reisekammeraten og Ole Lukøie. Kirkenisserne holder til i præstegårde eller i kirker. Nisserne er ikke en del af kristendommen, hvilket understreges af Danmarks sidste hekseprocess i 1692, hvor Anne Palles tilstod at der holdt en nisse til på hendes gård – Niels Goddreng kaldte hun ham. Kirkenisser var da heller ikke glade for at høre Guds navn, og de gik deres vej om søndagen, når kirkeklokkerne ringede. Men ellers sørgede de for at kirken var ren og pæn.
  • Gårdnisser bor på husets loftet eller i laden. Han bor altid allene og hjælper menesker og dyr. I Sønderjylland blev nissen også kaldt Nis Puk.
  • Skovnisser er en nyere variant. Skovnisserne lever ude i naturen og efterlader mystiske spor, som ikke umiddelbart kan forklares. Skovnisserne er ret små – omkring 80 cm, og de er klædt i grønt og brunt tøj. Naturhistorisk Museum i Aarhus havde i december 2004 en udstilling med spor af skovnisserne.
  • Skibsnisser er en anden variant, der også kaldes Klabautermanden. Han kan, hvis han behandles godt, forudse storme. Man gør generelt klogt i at lytte til hans råd.
  • Sætternisser har eksisteret siden bogtrykkerkunstens indførelse. Hans store fornøjelse er at indsmugle trykfejl i bøger og blade, og han er i stand til med stor udspekulerthed at lave dem således at de slipper uopdagede gennem korrekturlæsningen.
  • Hemmelig nisse: En ny juletradition er julelegen hvor mennesker kan være hemmelige nisser for hinanden. Er man hemmelig nisse kan man drille eller forkæle sit offer gennem hele december. Til jul skal offeret prøve at gætte hvem nissen er. Drillerierne spænder vidt fra de grovere, hvor en annonce sættes i avisen med et billigt fup-tilbud, kontakttelefonnummeret er da til det intetanende offer, der sandsynligvis får en tidlig vækning dagen efter, til de mere harmløse hvor småting forsvinder, for senere på dagen at dukke op igen. De søde nisser kan til gengæld gemme flødekarameller og andet guf til offeret. Den hemmelige nisse kan naturligvis skifte mellem at være drillenisse og sød nisse alt efter humør og situation. Traditionen findes blandt andet på arbejdspladser og i skoleklasser, hvor man aftaler at lave nisserier inden for en bestemt gruppe, så alle har en chance for at gætte sin nisse.

 

Se flere nissehistorier under dette link:

www.sa.dk/sa/godehistorier/jul/nisse/default.htm